Ude og hjemme?

Vi rejser for at opleve noget  - nyt. Vi orienterer os i alt det nye, efter det vi kender - der så at sige bliver det spejl, der viser det nye! Jeg går ned af gaden i St Kilda – netop vågnet efter min første nat i Australien og på jagt efter kaffe! Og det nye … (fx "Jelly with müesli" til morgenmad).

Jeg sidder på en cafe og nyder det. Nå ja - måske bliver jelly aldrig min ynglingsmorgenmad, men kaffen er god!. Og spejder rundt: hvad er nyt og hvad er kendt? Ligner menneskene her, de der hjemme? Ligner husene? Måderne? Værdierne? Jeg prøver at orientere mig i det nye!

Solen er stået op i øst og går også ned i vest – med inspiration fra Pontoppidan: solen gør som sole skal gøre! Ja, og dog - den svinger lige nordom i løbet af dagen.  Det er jo ikke så mærkeligt, når jeg nu er syd for ækvator. Men altså alligevel – mærkeligt. Det er 25 grader varmt. Jeg har sandaler på og nye solbriller, jeg har købt i dag – 17. februar! Også lidt mærkeligt! Svanerne er sorte og ikke hvide! Og så er der venstre-kørslen! Det er decideret farligt for en voksen, hvis erfaringer med trafikken har udviklet sig til en automatpilot. Jeg springer tilbage fra biler, der kommer susende fra den 'forkerte' side.

Man kan altså nemt miste orienteringen i alt det nye! Godt at min lejede lejlighed er indrettet med IKEA, så føler jeg mig helt hjemme igen. IKEA møbler og puder og køkkenting. Pæne krus – helt magen til dem på DTU MAN! Trygt og godt! Det er faktisk en super lejlighed i St Kilda med luksus udsigt over vandet – og solen, der går ned i nordvest - ganske som sole skal!

Er ikke denne spejling et væsentlig formål med rejser - at se det hele lidt fra en anden side og få konfronteret automatpiloterne - og dermed justeret vores orientering i verden! Hvad er måder og værdier ude og hjemme? Hvad regner vi for nyt og hvad tager vi for givet? Kina eller Indien er måske længere ’ude’? Australien ’ligner’ nok mere ’hjemme’. Jeg skal ikke bruge helt så meget krudt på at orientere mig. Forhåbentlig er det den ’tilpasse forskel’ – der giver mulighed for læring?

Jeg har nu haft et lille døgn i Melbourne - med lutter gode oplevelser og søde væsner af forskellig art.

Den første australier, jeg mødte, var en lille sød hund. Den godkendte min indrejse. Den snusede dog temmlig interesseret til min rygsæk i lang tid, mens jeg prøvede at forsikre dens fører om, at jeg ikke havde gemt det mindste frø eller æble eller bare en lille krumme, der kunne true Australiens tilstræbte isolation i forhold til flora og fauna. Og kontrollen er håndfast! Vi blev i små hold lukket ind i en lille sluse - alle ting på gulvet - og så blev hundene sluppet løs. Små specialtrænede hunde, der ikke går efter narko, men efter dele fra planter og dyr. Forinden var vi blevet lovet både bøder og bortvisning, hvis vi snød – en særlig velkomstvideo i flyet kort før landing (I andre lande viser man flotte reklamefilm om landets kvaliteter) Vi blev vi også udstyret med et ankomstkort, der udover de sædvanlige pasnumre og formål med rejsen afkrævede oplysninger om årsindtægt (!) – nå-ja og så det med afkrydninger af en række forskelige plante og dyredele med ja/nej. "Det er bedre at indrømme end at blive snuppet" stod der ovenover. Det kan jo gøre selv en uskyldig lidt nervøs - havde jeg glemt en enkelt karamel? Og et sælskindspenalhus? Men da jeg havde fortalt om min kat derhjemme, og at dens vane med at sove op ad min rygsæk, måske kunne være årsagen til vovses interesse, så blev jeg alligvel lukket ind i Australien.

Det var heller ikke et sekund for tidligt. Klokken 22.30 australsk tid var jeg temmelig groggy efter mere end 24 timer på farten uden at kunne sove! (Heldigvis kan man selv 10 km oppe over jordens overflade møde søde folk. Jeg sad ved siden af Ken fra Tårnby, der sejler Wayfarer. Han fløj med en brækket skulder - godt klaret. Ikke en lyd fra Ken, selv om det gjorde rigtig ondt – det var tydeligt efter 10 timer på et flysæde. Så kan jeg vel klare en lille flyvetur! (hej Ken, håber det går bedre!)).

En sød og meget snakkende taxichaffør fra Indien kørte mig og min velduftende bagage til bydelen St Kilda. Jeg fandt den lille ’locker’ på hegnet udenfor 12, Marine Parade, hvor den af den søde udlejer oplyste talkode heldigvis passede, så jeg kunne få nøglen til ’Enigma’ på 8. sal: Fin, fin lejlighed! Efter at have placeret min tandbørste på fin hylde fra IKEA, sov jeg 12 timer i dejlig seng fra IKEA med dyne og blødt sengetøj fra IKEA  zzzzzzzz  stod op og drak vand i glas fra IKEA … og så solen stod op i øst - og bilerne i kø til centrum - helt ligesom på Lyngbyvej ...

  

Dagens kænguru - mig selv med sweat-shirt påtrykt ’Aktisk Teknologi’! Her rejser jeg verden rundt for at se en kænguru, og så er den lige ved navlen! Sweat-shirten har den sødeste kængurulomme på maven til de ting, man skal bruge hele tiden på rejsen – pas og boardingkort, kamera og den lyserøde læbepomade.

Billedet er taget i Bangkok lufthavn –  en fantastisk blanding af kendte elementer (lufthavnsbutikker, skilte, kaffebarer og security og boarding sceancer) i nye former …




Jeg har ikke lært at vende billeder om der er taget på højkant. Har prøvet en masse - god råd modtages gerne! Indtil det lykkedes - vend venligst computeren for at se ;-)