Kan man cykle I Melbourne?

”Ja”, siger den halvdelen af dem, jeg taler med, ”sagtens”. ”Nej, det kan du godt opgive”, siger den anden halvdel, ”det er livsfarligt”.

Da jeg kom jeg havde jeg tænkt at jeg skulle cykle på arbejde til Monash, der ligger i en forstad ca. 18 km fra St Kilda i sydøstlig retning.  Det er jo dejligt varmt, så det skulle vel fint kunne lade sig gøre. Men det er spørgsmålet om det kan det?

Ved bæredygtighedsfesten gjorde Melbourne meget ud af at være en cykelby – de pralede på store slides med hvor mange, der cykler på arbejde hver dag og hvor mange km cykelsti, de har etableret.

”Det er en joke”, siger flere, jeg har fortalt det til. Ord-ret!

Og 110 km cykelsti - det er en joke i by på størrelse med Melbourne.

Den er bare ikke særligt sjov. Jeg prøvede at cykle til Monash i går – søndag. Første forhindring var, at jeg måtte klare mig uden et kort. Jeg har prøvet, siden jeg kom at finde cykelkort – eller bare kort over byen, der inkluderer forstæderne. Har de GPS alle sammen – for det kan man ikke få? Eller kommer de aldrig ud af centrum, som er det eneste man kan få over over? Efter flere timers søgning fandt jeg et kort på nettet - i små bidder, som jeg måtte sammenstykke i hovedet.

Anden forhindring er at der faktisk ikke er meget at lave kort over: 1. Der findes ganske få stier, der er fælles til cykler og gående (det er mest til fritidsbrug, de hænger sikke sammen og fører 'ingen steder' hen). Det er dog lykkedes mig at finde en fin cykelvej ind til centrum fra St. Kilda (St Kilda er også et udflugtsmål til søndagsturen og ruten udgør 'RUTEN', der reklameres med fra kommunens side).  2. Der findes enkelte veje, der har fået tegnet en smal linje på asfalten, der skaber en bane til cykler – og til at parkere biler på 3. Resten er på bilernes præmisser – og der er mange! Og de kører stærkt! Fx 70 km/t på vej, der minder om Ring 2. Der var undervejs opfordringer til at passe på ved skoler mv., hvilken ingen tilsyneladende tog så tungt. Det var jo også søndag.

I det lys forstå man også godt, hvorfor cykelhjem er ’compulsory’ – tvungen!

Det handler selvfølgelig også om min karakter: Tør jeg kaste mig ud i at cykle – i venstre side – på North Roads 3 spor og med biler drønene af sted med hastigheder på 60-70 km/t? Eller prøver jeg at finde veje, der snor sig gennem de små boligveje og gør ruten meget længere? Eller giver jeg op og tager tog og bus?

I dag tog jeg sporvogn og tog og bus i den nævnte rækkefølge til Monash! Der mødte jeg imidlertid flere cyklister bl.a. to kvindelige masterstuderende fra den gruppe, jeg sidder i. De var tydeligvis på cykel til universitet – deres cykler stod nemlig ved siden af deres skriveborde på vores fælles kontor på 5. sal!

Den ene tager cyklen med toget – det er gratis! Den anden cykler hele vejen - det er sejt!  

De kunne heldigvis fortælle mig, hvor jeg kan købe kort med cykelmulighederne indtegnet – og de vil også gerne hjælpe med at finde en rute.  Således tog jeg bus, tog og sporvogn hjem igen med fornyet håb. Jeg skal altså bare lige finde nogle kort. De fås kun hos cykelhandlere, dem har jeg ikke set nogen af endnu – men de må jo være der.

Mødet med Melbournes cykelmuligheder – eller umuligheder – gør den aktuelle danske cykelpolitik meget meget tydelig! Og helt fantastisk! Det gælder fx Humlebæk, der på linje med andre byområder udviklet i 70’erne i høj grad har adskilt trafikken og dermed har et særligt net af stier for gående og cyklende (det kan man måske kalde 1. bølge, der var mest for børn på vej til skole og andre lokale). Det gælder det store net af cykelstier, der er etableret i store dele de ældre byer og bydele og langs vejene mellem dem (2. bølge – efter pres fra cykel- og miljøorganisationer).



Så er vi lige på cykel i København - jubi! 

 Det er mit indtryk, at en ny bølge af cykel-planlægning på vej i Danmark. Her er cyklen ikke kun et add-on til biltrafikken, men bliver taget alvorligt igen som transportmiddel – ikke mindst som en del af en bæredygtig by. Denne 3. bølge arbejder med cyklisme i et mere integreret perspektiv – cykelstierne skal hænge sammen, de skal kobles til togene, der skal laves vejudstyr til cykelpendlere og offentlige og private virksomheder bakker op med firmacykler, reparationsmuligheder mv. 

Nå-ja træerne vokser måske ikke ind i himlen, men jeg har i hvert fald lært at sætte pris på cykel-herlighederne i Danmark!

Og vid - alle jer gode cykelplanlæggere, jeg kender på DTU, på Bakken mv. Der er brug for jer i Australien! 

Men forlad os ikke for længe. Der er også brug jer i Danmark. Lad os ikke hvile på laurbærrene - Hvordan mon 4. bølge ser ud?