Lad os tale om det!

Nu er jeg stort set klar! En ny stor kuffert venter, faktisk lidt for stor, så tingene skramler rundt. Den gamle måtte have et fint farvet reb om sig fordi lynlåsen var lidt ustabil. Selv om det var smart, når jeg skulle genkende den, så har jeg ikke lyst til at stå i Kastrup eller Bangkok med mine ejendele spredt over et større areal. Så jeg var på udsalg og købte en stor kuffert. Den er god til rejser til Grønland, hvor jeg jo underviser to gange om året. Her plejer jeg at fylde godt op med overtræksbukser og sokker i lange baner. Nu står den på sommerkjoler og bikini – og det fylder jo ligesom ikke så meget. Ja og så papir og bøger.  Det er jo ikke en badeferie  ;-) Men de fleste artikler og mit empiriske arbejde er med på turen i elektronisk form, så min lille bærbare og min lyserøde harddisk er supervigtige – og de fylder heller ikke så meget. Der er også alle billederne, hvis jeg skulle savne familien. Og al min musik. Et helt liv på en lyserød harddisk!  

Nå - nu må jeg til det. Tale om det. Om 6 timer sidder jeg i flyet og med en 1½ times mellemlanding i Bangkok, så står det på fly i et døgn. Det er ikke min kop the. Af flere grunde. Mennesket har ikke umiddelbart noget at gøre 10.000 km oppe i luften! Det føles bare ikke rart, når man nu ikke er fugl.

Jeg overlever nok min flyskræk, det gør jeg jo løbende. Men så er der den mere væsentlige grund, at jeg derved medfører et udslip på 7 tons CO2 – sådan i runde tal.

På SAS hjemmeside kan man taste sin rejse ind og få tallene. Ja, jeg har faktisk prøvet flere forskellige CO2 beregnere og de er enige: 7 tons CO2 for en rejse Danmark-Australien t/r.

Klima - 'monsterregn' i Danmark - Kokkedal

Er det meget? Ja, desværre. Jeg har samlet lidt runde tal sammen for at få et overblik.

De 7 tons svarer til en danskers gennemsnitlige årlige udslip – stadig i runde tal. Med sådan en kvote skulle det kunne lade sig gøre at spare sammen til en rejse i ny og næ. Hvis jeg gør mig umage og sparer fx 25 % generelt i mit forbrug, så kan jeg tage en tur om 4 år igen.

Men hvis jeg yderligere anlægger et lighedsprincip – så alle mennesker på kloden får lige meget ret til at slippe CO2 ud – og dermed forbruge – så er der ca. 1 ton pr klode-beboer pr år. I det lys ser rejsen jo lidt anderledes håbløst ud. Så kan jeg måske rejse med fly igen om 15 år, hvis jeg virkelig sparer igennem.

Så alt i alt ser det ikke for godt ud med sådan en flyvetur til Australien.

Det er et stort dilemma. Det er en væsentlig kvalitet ved mange menneskers liv at rejse. Og det er godt at møde andre mennesker og måder at leve på. Jeg hørte Carsten Jensen i radioen om dannelse gennem rejser. Især når man rejser alene (det vil jeg vende tilbage til).

Så altså hvad gør vi?

Regeringen havde en kampagne for nogle år tilbage- 1 tons mindre! En ugentlig vegetarisk dag kan faktisk klare den besparelse.  Ca. 100.000 danskere meldte sig til.  

Men enhver kan jo se, at det forslår som en skrædder i helvede.  Og det med at spare … Kun få finder det attraktivt at blive opdraget til at spare og undvære, og det virker da heller ikke! Trods mere end 40 år med miljø i forskellige aftapninger lever kun få danskere bæredygtigt. Vi er da optaget af miljøet og vi da køber også økologisk nogle gange … og så har vi lige bestilt en sommerferie med fly til Indien. Hvor er proportionerne i forhold til lavenergipærerne, vi endelig fik sat i? De, der lever mest miljørigtigt i Danmark, spiser sjældent økologisk - de har mindre boligareal, ingen bil, ikke råd til globale rejser og store bøffer og ikke en bærbar per familiemedlem, der er konstant online.  

Mærk lige, hvad disse løftede pegefingre gør ved dig… Næppe noget, der bringer os videre. Det er ikke den type moral, vi har brug for. Det er da også tabu at tale om mine naboers CO2 udslip – eller snarere deres valg af fx en rejse i Vinterferien til USA.

Jeg kan egentlig godt lide kvotetanken – tal på bordet, hvor meget har du brugt i år? Det kunne være en vej.

En anden interessant vej er at anlægge et bredere perspektiv på bæredygtigheden i vores liv og måde at indrette os på i Danmark – at diskutere helheder og værdier og ikke mindst koble til visioner. For selvfølgelig kan livet blive bedre - ikke kun i ’områdeløft’, men også i parcelhuskvarteret.

Det er klart, at større omstillinger – transitions - er ikke nemme at iværksætte (det vender jeg helt sikkert også tilbage til ;-) Et væsentligt skridt kunne imidlertid være, vi begynder at tale og udforske værdier og forbrug – nysgerrigt og åbent.  

Læs min nabo Mette Jensens nye bog, der udkommer snart. Den handler om mobilitetsmanien! Lad os snakke om det.

Så er der ifølge Jyllandsposten fra 2007 også en kænguru-vej:   

”Kænguruer viser vejen

En helt anden mulighed kan måske være at ændre på køernes og fårenes anatomi og give dem samme fordøjelsessystem som kænguruerne.

Australske forskere i delstaten Queensland har fundet ud af, at kænguruer ikke sender metangas ud i atmosfæren som køer og får, når de prutter og bøvser. I stedet udskiller de acetat, en slags salt. Derfor vil forskerne nu prøve, om de kan transplantere kænguruens tarmflora over i køer og får.” (http://jp.dk/klima/article1199620.ece)

Faktisk så foreslog en anden af mine søde naboer  - Jørgen Skelboe - i går, at jeg fik en lille kænguru-ven til at hjælpe med at formidle indtryk - måske mere ucensurerede. Det er jeg så godt i gang med. Jeg har allerede mødt endnu en kænguru. Sigurd præsenterede os i sidste uge. Nu er jeg så den grove i dag, så kan kænguru få lov at være sjov:  http://www.youtube.com/watch?v=81szj1vpEu8