Man høster da regnvand!

Den fine terasse på Commonground
 - oven på vandtanken

Jeg har drukket regnvand. I flere dage. Opsamlet på taget, ledt ned i en stor tank – med en fin terrasse på. Uden filtre eller anden rensning. Det er ikke lige danske vandprofessionelles kop the. Først i 2000 blev det tilladt i Danmark at bruge regnvand i huset til fx toiletskyl og vask af tøj. Det var det øgede pres på grundvandsressourcerne, der omsider afgjorde diskussionen om at brug af regnvand inde i huset. Men bestemt ikke til at drikke! 

Sådan er det ikke i Australien. Masser af Australier i landdistrikterne drikker dagligt ubehandlet regnvand og undersøgelser af bl.a. børn har vist, at det ikke har betydning for helbredet. I byen anbefales det dog, at man drikker det vand, som vandselskaberne leverer. Men det er tilladt at opsamle sit eget vand og drikke det - og man kan få masser af rådgivning til hvordan. Den almindelige vandforsyning i Melbourne trækker på store ferskvands-reservoirer i baglandet, og vandet herfra ledes til byen og renses og klores. For mig, der plejer at drikke vand fra undergrunden i Humlebæk, smager vandet fra hanerne her ikke ret godt. Det er fadt og stærkt kloret. Det kan næsten få mig til at købe flaskevand. Næsten. Vandet i Melbourne har ellers ry for at være noget af det bedste i Australien. Men der er ikke uendelige mænger og reserverne vises online på 'Melbourne waters' web. Så at genbruge regnvand har fået stor interesse bland vandprofessionelle og forskere.

Vand er et ’issue’ i Australien. Både fordi der i mange år har været tørke, og fordi der nu i år har regnet så meget, at græsset og træerne endnu er grønne i marts. Og så selvfølgelig fordi der har været de store katastrofale oversvømmelser især i Queensland.

Vandforbruget i Australien, der er det tørreste beboede kontinent på kloden, er samtidig ret højt. I midten af sidste århundrede nåede vandforbruget op på over 400 liter pr capita pr døgn. I Melbourne er man nu nået ned på omkring 135 liter pr capita per døgn. Men med en stærkt stigende befolkning er presset på vandressourcerne stort. Vandspare-kampagner om at spare på vand i hverdagen har efter sigende ikke haft den store effekt, men der er også konkrete og skrappe restriktioner. Fx er det forbudt at vande have.

(Vandforbruget i København er også faldende. Fra 1985 og til i dag er det daglige forbrug faldet fra 174  til 111 liter pr. person. Målet er et vandforbrug på 100 liter pr. person i døgnet i 2012.)

Der er derfor et stort fokus på ’at høste regnvand’, når det falder og genbruge ressourcen – det kan foregå på flere måder, fx:


Private vandtanke, hvor vandet primært bruges til havevanding og svømmepøl. Der er masser af brochure og vejledninger til dette og heri anbefales vandet også til tøjvask og toilet. Der er offentlige og private virksomheder, der reklamerer med at de høster vand.

Når jeg cykler rundt i forståderne finder jeg også enkelte haveejere, som skilter med deres regnvandstanke, men som jeg hører folk, så er de utilfredse med, at der ikke gives tilskud til disse fra det offtlige.

Regnbed foran St Kilda bibliotek
- og et af billederne, der insisterer på at være på højkat!

Raingardens – regnbede, hvor bedene tilrettelægges, så vand holdes lokalt og nedsives og samtidig vander planter og træer. Også her er der masser af konkrete vejledninger at få.


Reservoirer af forskelige slags i landskabet, hvor vandet fastholdes og bruges til vanding og udvikling af grønne område, der også har en rekreativ værdi. Når man går rundt i byen, kan man se skilte det med dette. 

At ’høste vand’ synes jeg er et inspirerende perspektiv. I Danmark har vi primært haft fokus på at bortskaffe vandet, og ikke mindst efter det stigende antal regnhændelser, der har medført oversvømmelser. Vi bliver derfor nødt til at tilpasse vores byer til disse øgede regnmænder - og måske også varmere perioder - og hvorfor ikke også få bedre byer ud af disse nødvendige investeringer? Det handler et af vores store projekter om: 'Vand i byer' er et partnerskab for innovation mellem forskere og praktikere. Hvor vores byer i høj grad har været kloakbaserede skal vi nu undersøge og udvikle integrerede metoder, der kan spille på flere tangenter - fx også lokal afledning af regnvand (Lar) med regnbede og lommeparker og færre overflader med asfalt og fliser, hvor regnvandet ikke kan trænge ned. Det kan samtidig give byer med bedre adgang til fx vandløb, grønne områder og nye typer af fleksible by-elementer, fx sportsanlæg, der kan bruges som reservoir ved stærk regn. I dette integrerede system skal vi måske tænke i at ’høste’ også? Klimatilpasningen er en spændende udfordringen, som mange forskellige faglige discliner og borgere skal deltage i. Hvordan ser den klimatilpassede by ud i Danmark? Gennem mit besøg har jeg fået en del inspiration til arbejdet og fremtidige forskningsprojekter.

I Australien er de store oversvømmelser nu medvirkende til ændringer i fokus i forskningen og i indsatserne. Der er naturligvis stadig stærk fokus på tørke, men nye skridt er allerede synlige. Der har været besøg fra Holland af ’flood experts’. Og i ’water sensitive cities’, der er en stor offentlig privat forsknings- og innovationsprogram, er oversvømmelserne kommet med, som en af de udfordringer, som byerne i fremtiden må håndtere.

Ikke kun i Danmark snakker vi om vejret. Det regner også i dag i Melbourne, og folk går rundt med paraplyer. Alle undrer sig over denne sommer med den megen regn. Folk savner solen og snakker hele tiden om, at NU må den komme. Så på den ene side oplever Australien altså masser af klimaforandringer med stærkt tørke og skovbrænde og også oversvømmelser. På den anden side er der meget stor skepsis. Oppositionen i Australien stadig klima-skeptikere og forslag om en skat på olie er det store samtaleemne. Australien lever i øvrigt også af kul-eksporten. Det skal jeg op og snakke mere om i Sydney senere.

Så til det lokale dyre-leksikon. Australien har også sine tigre – der er naturligvis dem i Tasmanien – og så dem i Melbourne. Det er vist noget med fodbold og der er masser af fans med kasketter. Og så er der tigerne i tanken - der nogle gange stikker hovedet frem i godt selskab. Gennem Mads Uldall, en kollega i Københavns Kommune, mødte jeg en fantastisk familie i Fizroy – vi kom godt ind på hinanden på relativt kort tid på grund af familiens nysgerrige og imødekommende tilgang. Og efter en dejlig middag i haven, hvor natten faldt på med masser af myg og oposummer i træerne - så var det tid til aftenens godnat billede til ære for Mads og hans familie i København … vær så god … Tigrene fra Moor Street - med en enkelt dansk af slagsen ;-)