Hyldest til ’openness og helpfulness’ – øh hvem?

De bliver længere og længere, de indlæg - kan hun da ikke fatte sig i korthed? Jo – jeg prøver. Her er en alt for kort hyldest til de Australske mænd og kvinder, som jeg oplever som meget gæstfrie, fleksible og hjælpsomme! Den er helt ufaglig, men jeg var nødt til det. Det er en overvældende kontrast den danske hverdag, hvor jeg ellers også ofte synes at folk er imødekommende. Men så mødte jeg Australien!

Jeg har desværre ikke noget billede af en
hjælpsom chauffør - så her er kigget ud af
forruden på bilkøen foran - i 3 baner!

De hjælpsomme chauffører! Fx i bus 249: jeg venter ved et stoppested sammen med en ældre – temmelig ældre – mand. Da bussen kommer, bliver han stående på fortovet og spørger chaufføren om ruten - om denne bus nu også går helt endestationen? Efter lidt snak frem og tilbage, hvor den ældre mand er i tvivl, beslutter han sig endelig for at stige på. Billetten skal findes frem og stemples, og det tager også lidt tid. Jeg venter bare, hvornår bliver chaufføren utålmodig. Det gør han ikke. Bussen kører selvfølgelig heller ikke, før manden sidder ned. Det var bare ét eksempel! Jeg har kun oplevet chauffører, der var hjælpsomme og det gælder både bus og sporvogne. Nu bliver jeg heller ikke længere overrasket, når chaufførerne stiger helt ud af bussen for at hjælpe en mor om bord med barnevognen. Til gengæld siger man tak for turen, når man stiger ud. Mon de australske chauffører ikke hænger i den klokkestreng, danske chauffører tilsyneladende hænger i? I følge de indfødte, så gør de, og bussen kommer da også til tiden. Men der er altså tid til service og hjælpsomhed. Vil vi acceptere et par minutters længere tur i Danmark for at få bedre busturer? http://www.bedrebustur.dk/

Døm selv ;-)

De fleksible mennesker, der håndterer situationer og accepterer lidt uregelmæssighed. Fx fodgængere, der smiler og trækker til side, når jeg cykler på fortovet. Ja, jeg må indrømme blankt at jeg har kørt på fortovet - især når trafikken på vejen var lidt for heftig. Eller når jeg kørte forkert og måtte tilbage igen sammen retning. Og jeg har en måneds erfaring bag mig, når jeg siger, at der var ingen - INGEN - sure miner, når jeg mødte fodgængere på fortovet eller kørte den forkerte vej i et kryds ind foran nogen. Jeg var selvfølgelig også smilende og trak til siden – parat til at få en balle – men jeg fik kun smil tilbage. Måske var det cykelhjelmen, der gjorde det ;-) Måske smilede de slet ikke – men lo? Eller måske kunne de se, at jeg bare var en forvirret dansker på tur?  

Mennesker, der holder døren eller træder til side for hinanden. Som siger ’sorry’, hvis de kommer til at skubbe – eller ’no worries’, når det er mig, der er kommet til at skubbe. Mennesker, der holder armen ud og stopper elevatoren som noget hele selvfølgeligt, så flere kan komme med. Som smiler og siger "how are you going?", bare man går forbi dem. Og det er på tværs af alle aldre.

Du skal da bare bruge vores telefon!

Ansatte, der yder  imødekommende service - fx svarer tålmodig på ens spørgsmål eller tilbyder deres telefon, så jeg kan aktiverer det ’hot-spot’ jeg har købt. Det tog 45 min i telefonen – og det var HELT i orden. Er der mere, vi kan hjælpe dig med? Eller Jetstar stewardessen, der bringer is til mit knæ, efter jeg faldt i lufthavnen. Og som løbende kommer tilbage for at spørge, hvor dan det går- om der er mere hun kan gøre? Der er lige før hun holder mig i hånden!

Mennesker, der tager sig tid til at stoppe op på deres vej, og hjælpe mig med at finde vej og forklare og pege. Som venter på, at jeg finder min telefon frem og får den åbnet for at finde adressen. Og som går med et stykke ad vejen, for at være sikker på at jeg når rigtigt frem.

Mennesker, der med stor tålmodighed gentager, hvad de har sagt, når jeg ikke kan forstå dem. Og der er mange spændende accenter på spil i Australien, så det er ikke altid nemt. Og som interesseret spørger til, hvor jeg kommer fra. Og som også gerne fortæller om deres vej i Australien.  

Jeg har desværre ikke billede af alle de søde mennesker,
jeg har mødt. Så her er et , der viser et andet behov for
tolerance -  man kan ikke gifte sig, hvis man ikke er et
traditionelt par bestående af mand og kvinde!

Jeg ved ikke, hvad der er baggrunden for denne åbne og hjælpsomme kultur, der går på tværs af en række skel og overbevisninger? Det kan være flere ting - Ideologiske fx større fokus på individ og frihed? Historiske fx nødvendigheden af at støtte hinanden i det barske land? Åbenheden overfor fremmede fra mange steder i verden som følge af indvandring?

For en god ordens skyld skal jeg lige sige, at det bestemt ikke altid har været tilfældet i Australien. De kinesiske indvandrere, der fx deltog i ’gold rushen’ blev udsat for stærk formel og uformel undertrykkelse. Og Australien har indtil 70’erne kun tilladt ’hvid indvandring’. Men i løbet af få årtier er samfundet på vel til at være et multikulturelt samfund med en tilsyneladende stor tolerance. Så taler vi stadig ikke om den oprindelige befolkning – det gør vi nemlig ikke ret meget.

Når jeg fortæller om mine oplevelser til mine nye australske venner, så kan de ikke rigtig forstå hvad jeg mener. Jamen er folk så imødekommende og hjælpsomme? Ja, det må man sige - sammenlignet med Danmark! Jeg er bestemt ikke ude i en idylisering af det australisk samfund som sådan. Tværimod oplever jeg i min spejling af vore samfund flere og flere kvaliteter, som jeg sætter pris på ved Danmark - men her kan vi virkelig lære noget om at møde folk, få ’ting til at glide’ og hinanden til at føle sig godt tilpas. Det er ikke kun gammeldags høflighed – det er også åbenhed og hjælpsomhed. Hvor hurtigt kan vi vende skuden i Danmark?



Just another day at the office - når det er tæt på 30 grader må man jo flytte udenfor i skyggen!



En hjælpsom elektriker tog dette billede af mig på arbejde - just an other day at the office! "Oh - they are going to hate you" - sagde han grinende. Det håber jeg selvfølgelig ikke! Bare I var her alle sammen!