"Der er anemoner i skoven",

siger Henrik, der har været ud at løbe! Ellers ville han aldrig have set dem ;-) Og Jesper fortæller mig, at bøgen er ved at springe ud … Nu er det vist på tide at komme hjem. Jeg var ellers blevet rigtig glad for Australien – jeg må helt sikkert tilbage for en længere periode – men nu er kursen sat mod gamle Danmark – og familien og vennerne og Bakken og DTU!

Lad mig lige lave DEN MEGET SERIØSE LISTE over de ting, jeg savner i Danmark – så det bliver nemmere at vende snuden hjemad. Udover anemoner og bøgeskove – og alle jer selvfølgelig - så er det:

1.    Cykler, cykelstier, cykeltransport, cykel på arbejde kampagner, cykelpolitik … – det går faktisk meget godt i lille dannevang på dette punkt. Og kan vi så få gratis cykler med Kystbanen? Men det har de nok ikke råd til nu.

 

2.    Yoghurt – og ikke det dyre creme med kunstige smag, der står på hylderne her! Og økologiske grønsager! Eller bare grønsager i det hele taget, der er til at betale. Hvad med 50 kr. for et kilo æbler, eller hvad med et kilo kartofler til 30 kr.? Til gengæld koster en stor lækker T-bone kun 25 kroner – og det er vi da slet ikke misundelig over vel?  

3.    De lyse nætter – jeg bliver så træt af, at nogen slukker lyset kl. 18.30 præcis! Ups, hvor er jeg? Der er heller ikke lys på cykelstierne. Hvem kunne dog også finde på at cykle efter kl. 18.30?

4.    Vand! Vandhane--vand – dejligt grundvand fra Humlebæk! Kan slet ikke sammenlignes med vandhanevand i fra Melbourne, der er overfladevand og derfor klores.

5.    ’Det flade’ – ja altså når det kommer til hierarkier. Det kan godt være, de synes, de er afslappede i Australien, men spørger man måske folk i Danmark om de er professorer, bare fordi de køber en flybillet?

6.    Tv uden reklamer - jeg glæder mig helt vildt til at se en tv-avis uden at blive afbrudt af reklamer eller langvarige, blinkende og gentagne fanfarer for kommende programmer. Nå, ja … så reklamer i hvert fald, for det med LANGVARIGE, BLINKENDE OG GENTAGNE FANFARER FOR KOMMENDE PROGRAMMER er DR desværre også hoppet på. Kan I høre det derude på Amager – Vi gider det ikke! Måske skulle man bare droppe tv. Ja altså ikke lige torsdag, for der kommer ’det røde kapel’ om Jacob og Simon i Nord Korea! Denne gang i Australien. 

7.    Vindmøller selvfølgelig! Når jeg flyver ind over København og lægger det allersidste CO2 til mit forbrug – så vil jeg nyde synet af Middelgrunden! Jeg vil endda besøge en vindmølle og lægge hovedet helt tæt til – Tag den, Kul-lobby! (jf Kul er fremtiden) Jeg har lovet at sende masser info fra Danmark om vindmøller til Australien.

8.    Demokrati og fællesskab – tør man sige det i dag, eller er det lidt for højtravende? Det synes som om, at danskere har flere muligheder for at få indflydelse og tage ansvar for andre end sig selv. Skal vi lige tage os lidt sammen her og vågne fra vores lidt for forkælede hvilen på laurbærrene og komme videre før det er for sent!

Så er der selvfølgelig også DEN LIGE SÅ SERIØSE LISTE over de ting, jeg særlig vil savne? Jeg må hellere få dem ud af systemet:  

1.    Imødekommenhed og hjælpsomhed (jf Hyldest) Kun den sure læge på den døgnåbne skadestue tæller ned. Og jeg var endda så modtagelig på det tidspunkt - med kulderystelser, kvalme og ondt! Han får dog ikke lov til at skygge for de mange andre MEGET søde australiere, jeg har mødt.  

 

2.    Ordentlig kaffe! Ikke et eneste sted i Australien har jeg mødt disse forfærdige automater, som hærger i Danmark. Således får man i stigende grad, hvis man bestiller en cappuccino på en restaurant eller en café (sic!) en, der bliver lavet ved et tryk på automat – måske på ’rigtige bønner’ men så også med tørmælk! Den mindste ’general store’ midt i ingenting laver en ordentlig espressokaffe og den travleste motorvejs-rest gør det også. Ingen automater her! Lad os alle sige nej tak til automat-kaffe.



Fx. svømme i et rigtig
hav svøemmestadion - bygget
ud for kysten i Newcastle.



3.    Klimaet – forestil jer at gå med bare tæer i oktober! ”Det er ikke klimaet i sig selv”, sagde en dansker, jeg mødte – der var gift med en australier – ”det er det man kan gøre i dette klima"! Jeg kan sagtens følge hende …



Set i Brisbane



4.    Hattene! Rigtige hatte, der har en funktion – nemlig at beskytte ejermanden mod at få skoldet næsen! Det er fantastisk. Der kunne mænd i Danmark lære noget. Kan I ikke se det for jer – på vej ned af Købmagergade …Til gengæld må de gerne lade alle de grimme slips blive down under. Der er også rigtig mange smarte damehatte – og damer. Hmm, måske er det med hatte bare ikke helt det samme i Danmark – uden solen – altså den sol, der brænder én til en rød klat på 10 min. Eller måske skulle vi netop i gang med at bruge hatte .. jeg stemmer for! You can leave your hat on …

5.    Regnskov – kan man få årskort til Randers regnskov? Så er det lige mig … eller … måske så ikke, for nu har jeg prøvet den rigtige vare! Regnskovene er forskellige, men alle med stærke dufte, lyde, mørke med lysglimt!. Liv og død i en pærevælling – meget sanseligt.

6.    Ginger beer – jeg siger ikke mere nu, for nu skal jeg være importør – og tjene kassen! Der har vi overset noget! Bundaberg! Det bliver en kæmpe business! Ups, nu kom jeg til at sige det …

7.    Kænguruer – de er altså søde! Med små usle forben får de alligevel et liv ud af det. Og så kan de hoppe over alle hegnene, som bondemændene sætter op – he he! Der er rimelig meget hegn i Australien. Man skulle have fundet på at sælge det. 

Det nye bofællesskab i Heidelberg Heights i Melbourne.
De flytter ind i juli!

8.    Også den entusiasme omkring bofællesskaber, som jeg har mødt hernede er fantastisk – et politisk projekt mod individualisering og forbrug … hvordan kan vi tage den stafet op igen hjemme på Bakken.

9.    De rigtig søde venner og kolleger, jeg har fået hernede – hvor er det mærkeligt, at jeg om lidt er 16.000 km væk fra dem! Jeg er bestemt ikke en erfaren globetrotter, men jeg har da prøvet at rejse både som turist og så dette egentlige ophold i Australien. Det svarer til den måde, jeg besøger Grønland på. Det at have en indgang til et samfund, at møde folk og have sin gang på arbejdspladser og blive inviteret hjem til folk – det er GULD – overfor turismens ’kiggen på’. Nu skal internettet bestå sin prøve – kan man opretholde venskaber via nettet?

10.  Friheden og åbenheden ved at rejse! Friheden - oplevelsen af at være bare en lille smule fri fra alle de mange ting, der binder en i hverdagen – om end e-mails, outlook invitationer og deadlines har det med at finde vej til netop min computer, selv jeg har gjort hvad jeg kunne for at ’gennem’ den. Og åbenheden ved at rejse og ikke mindst rejse alene er særligt. Carsten Jensen skriver om hvordan ’aleneheden’ tvinger en til selv at gøre alt tolkearbejdet i forhold til de oplevelser, man får - og til at møde andre, når man ikke gider sig selv mere. Det har taget mig med storm at opleve dette – ganget en faktor til alle de konkrete oplevelser. Men det er lidt snyd – for det har måske ikke kun noget med Australien at gøre ... og det det varer jo heller ikke ved – fordi man rejser hjem eller fordi det trods alt også bliver hverdag i Australien. Måske kan man lære at være mere åben i sin hverdag?

Så, nu må denne liste ikke blive længere, så holder jeg ikke til det. Jeg må hellere gå i gang med at pakke …

Og her er de så - anemoner og bøgetræer på en gang!

Coal is the future

Det vidste du måske ikke .. selvom den danske regering i deres nye forslag til strategiplan har lidt svært ved at få udfaset kullene. Så ved du måske heller ikke, at vindmøller er livsfarlige? Læs videre og bliv klogere ...

Jeg har lige holdt oplæg på University of Melbourne om den danske vindmølle strategi. I Danmark har regeringen som de fleste vil være bekendt med lige fremlagt et forslag om energistrategi – heri er der et mål om at omstille til 100 % vedvarede energi i 2050 med konkrete mål for vindmøller på 42 % i 2020.  

Det var disse ambitioner, der udgjorde invitationen oplægget: Hvordan kan I i Danmark have så ambitiøse mål for vedvarende energi? 

Da jeg et lille stykke henne i oplægget forklarede, at mange parter i Danmark – herunder den danske ingeniørforening – ikke synes, at regeringens plan er ambitiøs nok, bredte der sig et latteranfald i hele salen! I Australien er sagen nemlig en lidt anden. Her mener regeringen at ’kul er fremtiden’.

Mødet var arrangeret af organisationen ’beyond-zero-emission’ der arbejder med at udarbejde en faktisk endnu mere ambitiøs plan – nemlig 100 % renewable energy in 2020. Således har en række miljøorganisationer siden 2010 arbejdet sammen om at udvikle denne 10 års plan – ’en transition decade’. Planen som de mener, er realistisk, er udarbejdet i samarbejde med forskere fra universiteterne.

Uret tikker, der er få indsatser i Australien, der går deres vej, så de har travlt med at planlægge og mobilere kræfer for deres ide' – og så er det godt med et grin undervejes – for der er ikke meget andet at grine af på det område. 



Der er protester mod minedriften
- her et skilt på en ejendom 'langt' ude på landet.

Australien lever i høj grad af at eksportere kul og en række forskellige mineraler. De har kul til 300 år mindst – og det er relativt nemt tilgængeligt, om end det er hårdt ved landskabet. Kullene bliver solgt til Kina og andre lande i Asien. Der er penge og jobs i skidtet.

Så når man i Australien naturligvis også vil være grønne – hvad gør man så? Man omdøber bare kul til ’clean coal’. Og man putter mange – MANGE - penge i den strategi. Der er fx givet kæmpe beløb til forskning og teknologiudvikling. Fidusen er enkelt - man skal ’fange’ CO2, komprimere det og gennem forskellige kemiske processer omdanne det til ’sten’, som man kan bygge fx huse med. Er det ikke smart? Og bæredygtigt?

Nej, mener mange, jeg har talt med. Jeg var til møde i Newcastle med en gruppe social videnskabelige forskere, der havde fået midler via et af disse programmer, der skal udvikle ovenstående teknologier. Som en slags ’add on’ gives der også penge til ’den bløde forskning’. De havde fx fået midler til at udvikle indsigt i, hvordan man bedst kan kommunikere disse ’grønne’ budskaber til befolkningen og ikke mindst lokalsamfundene, der er involverede – fx de lokalsamfund, der bor oven på de områder, hvor CO2 i første omgang skal lagres. Jeg tog videre med en spændende invitation til at samarbejde, som jeg bestemt vil følge op på. De vil gerne samarbejde med os på DTU, for at blive klogere på de danske erfaringer med at involvere borgerne og udvikle mere kritiske læreprocesser omkring miljø. 

Også Beyond-zero-folkene mener, at det var en drøm helt uden realiteter. De peger også på hvordan en stærk kul-lobby står bag. Den arbejder på mange fronter – helt lokalt, hvor folk fx går fra hus til hus i landdistrikterne og fortæller, hvor farlige vindmøller er. Man får faktisk kræft i hovedet at bo nær dem! De har fået overbevist en række kendisser, der også formidler dette budskab.  Det kan godt være det lyder langt ude, men det virker. Den folkelige modstand mod vindmøller vokser. Hvordan kan man imødegå sådanne metoder? Der er også tætte links til politikere, der således får deres informationer fra kulindustrien. Så der er ikke meget at grine af.

Så kan man jo blive helt glad for danske regering, der på papiret er trådt ind ind en ny tidsalder. ”Det 20. århundrede blev i høj grad drevet af adgang til billig og rigelige mængder af kul, olie og gas. I det 21. århundrede skal der findes andre måder at opfylde behovet for energi på.” (regeringens forslag til energistrategi 2050) Der er selvfølgelig også penge og jobs i skidtet!

Der er dog et lille lyspunkt for de australske miljøfolk. De grønne. I øjeblikket diskuteres, som jeg tidligere har nævnt, en ’carbon tax’ i parlamentet, og selvom det måske ikke kommer til at skabe de store forandringer nu og her – så er det udtryk for at de grønne i regeringskoalitionen har fået indflydelse. Og opbakningen til de grønne vokser. Så et lille smil kan der måske blive – i det hårde arbejde for de mange frivillige, der knokler under overskriften ’The transition decade’. Det er op ad bakke.

Jeg har ikke set en eneste mølle på min 3000 km tur
fra Brisbane over Sydney til Melborne.  Før jeg så denne
fra børnenes bondegård uden for Melbourne.

Jeg var ellers blevet ret glad for Australien, men nu er det snart på tide at vende hjem til Danmark - og vindmøllerne.  I Danmark er vindmøllemodstanden også vokset - det er sket i takt med vindmøllernes størrelse og med at ejerskabet er overgået fra lokale lav til energiselskaberne og private virksomheder. Flere og flere kommuner ekskluderer vindmøller i deres kommunale planer. Alle synes vedvarende energi er en god ide, men møllerne skal ikke stå her i min baghave! Not in my back yard, I energiplanen fra 2008 er der således særligt fokus på at (gen)skabe den brede opbakning til vindmøller bl.a. gennem at sikre 20 % lokalt ejerskab af større møller, støtte til forundersøgelser, hvis man vil opstille lokale møller, og midler til kommunernes landskabsprojekter. 

Skal vi lige se at komme op på hesten igen!   

Jeg kan også trylle med 'coal' ! Hvad får man når lægger et 'a' til ? Vups - et meget nuttet dyr! Jeg var så heldig at få øje på koalaer i en 'gum tree forest'.  De lever udelukkende af bladede fra en bestemt slags eucalyptustræer, de behøver ikke ekstra vand. Det er et pungdyr som kænguruen, men befinder sig meget højt oppe i træerne hele tiden. Og så har fundet en melodi, man måske godt kan lære noget af: De sover 6 timer, hviler i 14 timer og spiser i 4 timer. Cool ;-)

On the road

… får en hel ny betydning i Australien. Der er 815 000 kilometer vej! Jeg har lige prøvet 3000 km af dem, og det er jo så ikke så ikke så mange - sådan samlet set. Jeg er på vej fra Brisbane ned langs Østkysten til Newcastle og videre til Sydney og tilbage til Melbourne. 

Hvert år kører Australierne mere end 209 milliarder km (209 000 000 000)  i private køretøjer, kan man læse i en fin oversigt downloaded fra Australiens Udenrigs- og handelsministerium. Det lyder jo af meget - men det svarer til 9500 km pr næse pr år og det er faktisk ikke så meget som biltransporten i Danmark! Det er dog ikke helt nelt at sammenligne tallene, så lidt forbehold her.

I pjecen kan man i øvrigt otgså læse, at "While public transport remains important in urban areas, cars have increasingly provided the most convenient means of travel between home and work and to social and recreational activities. They account for 88 per cent of urban passenger-kilometres." En lidt finurlig sætning ... men det er jo meget belejligt, så behøver man heller ikke investere i ny offentlig transport - bilerne er jo bare mere 'convenient'.

Det kræver nu også en del midler at udbygge og vedligeholde de mange kilometer – fra store motorvej med 6 spor (i hver retning) til små snoede og hullede grusveje gennem regnskove. Da størstedelen af befolkningen bor i de 5 store byer, hvor trykket på vejnettet således er størst, er der rigtig mange kilomenter vej med meget lavt udnyttelse. Det passer fint med mine oplevelser – 100 km ad landevej uden at møde en eneste modkørende.

Det er vigtigt det med at huske benzinen, for der er altså laaaaaaaaaaaangt til den næste tank. Og bilen, jeg har lejet – en mindre bil af mærket Holden (et australsk bilmærke med visse referencer til Obel) kører ikke langt på literen. En tilsvarende bil kan køre 20 km på literen i Europa, hvorfor laves der så biler her, der ikke en gang kører 10 km pr liter? Så lave er deres benzinpriser ikke – ca. 8 kr. pr liter og med en del euopæiske bilmærker skulle man tro, der var lidt pres på at få benzinforbruget ned?

Udover regnskove og eukolyptusskove, så har de også 'skilteskove' i Australien. Fx fortæller venlige skite i vejsiden jævnligt, at man kører i venstre side i Australien. Og det er jo rart at vide, det lægger man jo slet ikke mærke til, når man sidder der foran rattet 'i den forkerte side af bilen' og tænker for vinduesviskerne, hver gang man har tænkt at at blinke til højre. 

Så kan det være godt med en pause i ny og næ. Og det man sørme også at vide. Et meget højt antal skilte advarer om at ’træthed dræber’ og reklamerer for at tage en ’power nap’ på ’the next rest area’. Skiltene er sat op af både føderale, statslige og lokale myndigheder og er tilsyneladende planlagt hver for sig - for der kan stå to kort efter hinanden fra to forskellige myndigheder – og så går der laaaaaaaaaang tid, før der dukker en op fra den tredje eller den første igen.

Mon det hjælper med alt den opdragelse? Man skal også være frisk her - for man må køre 100 km /h på også temmelig små veje. Der skal selvfølgelig også lidt hastighed til for at komme frem her. Skulle man være i tvivl, så  er der også sklite, der anbefalter at man sætte hastigheden lidt ned i svingene. Det er nok anbefalelsesværdigt. En del små blomsterpyntede kors står regelmæssigt i vejsiden og sender deres egne budskaber.

Nogle af de opdragende skilte er sponsoreret af Mac D. Jeg skriver det ikke ud. Aldrig i livet. Hvem gider holde pause på Mac D. Ok, nogle må jo gøre det. Der var et skilt på et tidspunkt, der bekendtgjorde, at der var 157 km til den nærmeste Mac D! Så er man tænker at her skulle man måske slå sig ned. Nu vi er ved de store burgerkæder. I Australien er den konkurrerede kæde ’Hungry Jacks’ – og man tror måske et lille øjeblik, at det en lokal kæde. Med det navn ... Snydt! Det er ’Burger King Down Under’. Der var en lille burgerbar i Adelaide, der allerede hed Bruger King, da kæden ville ind på markedet her. Så blev det til Hungry Jacks. Nu er du advaret! Og de har da heller ikke kængurubøffer. Jeg har chekket!  

Jeg går ind for ’general stores’ til pauser! Lad os få nogle af disse til Danmark - med mænd og hatte og støv og damer i kitler ...det hele! Ja, og hvad mon det er så? Et dansk ord ville være ’Daglig Brugsen’ men det står alligevel ikke helt til. Det er butikken i de små - meget små – landsbyer, der pludselig dukker op langs vejen. Eneste advarsel er at man på venlige skilte bliver bliver bedt om at nedsætte hastigheden. Den lokale ’general store’ er et samlingspunkt, hvor man både kan handle dagligvarer, købe brugte bøger og børnetøj og nyt værktøj og gasflasker – og alkohol - ordne post og penge – og få en godt måltid mad. Der er sjældent noget galt med menukortet, hvis man er til ’full breakfast’ (æg og bacon og bønner osv.), burger eller ’Cesar salad’.

Udenfor står benzinstandene som skåret ud af 50’erne. Indenfor sidder et par af (lands)byens damer i pæne stribede skjorter og får kaffe med kage - i Arne Jacobsen kloner. I anden træder man ind i en verden af rod af gamle og nye varer, og ved borde, der ikke lader dagligstuer meget efter, sidder mænd med kasketter og snavsede overalls og spiser frokost.

Der er dog et interessant sammenfald mellem disse byer og deres 'general stores' og burgerkæderne. Ligesom man i burgerkæderne oplever at miste fornemmelsen for tid og sted, fordi de er så ens og designet så mærkeligt, så får man faktisk samme oplevelse i de små byer. De er en slags ’hub’ – hvor tid og sted flyder sammen – hvor man gnider sig i øjnene og tror man er landet midt på hovedgaden i 60’erne – og var det ikke for de mærkelig facader, så kunne det være i Danmark – indtil et butiksskilt viser, at her kan du tanke din mobiltelefon eller købe din vegetariske falafel til frokost. Bondemænd med gammeldags hatte og skolepiger i knæstrømper handler ved siden af en en solbrændt sportstype og üper smart kvinde i høje hæle, der lige har smidt sin kæmpe 4 hjulstrækker ved fortorvet. Meget mærkeligt!

De små byer er vigtige dele af infrastrukturen. Dels som grundlag for de landmænd og kvinder (og deres børn, der ofte har MEGET langt til skole), der holder gang i landbrugsproduktionen - ikke mindst kvæg - og diary - mejeriprodukterne, der stadig udgør eksportvarer. Dels som servicegrundlag for de store transporter med lastvogne, som udgår 2/3 dele af den Australske indenlandske varertransport.

Nå turen går videre – efter at have tanket både benzin, frokost og kaffe to go. Cappuccino naturligvis – af en rigtig udmærket kvalitet - så jeg kan klare 200 km mere uden at falde i søvn ...  Kursen er sat mod NewCastle, hvor jeg har et møde på universitetet.



Det eneste næbdyr jeg så var dette - eller er det en vombat?
Eller?

 Og ligesom i Danmark er der også advarsels skilte om ’dyr på vejen’. Det er så ikke hjorte - men kænguruer, koalaer og vombatter! Jeg var meget forventningsfuld og meget forsigtigt – men Øv – der hoppede aldrig nogen spændende dyr over vejen foran mig! Hvem har også nogen sinde set en hjort fra bilen, selv om de danske veje er plastret til med ’hjorte-på-vejen-de-næste10-km-skilte'? Jeg har ikke – og måske er det meget godt! Det skulle ikke være så sjovt at møde en up-front med 80 km i timen. Jeg har dog hørt, at der faktisk er dyr på vejen i Australien – især om natten – og de er skyld i en del uheld. Der er også nedkørte dyr rundt omkring på vejene – og så skal man ringe til dyreværnet står der på andre skilte. Der er mange skilte i Australien – men altså mange km vej at stille dem op på.