Coal is the future

Det vidste du måske ikke .. selvom den danske regering i deres nye forslag til strategiplan har lidt svært ved at få udfaset kullene. Så ved du måske heller ikke, at vindmøller er livsfarlige? Læs videre og bliv klogere ...

Jeg har lige holdt oplæg på University of Melbourne om den danske vindmølle strategi. I Danmark har regeringen som de fleste vil være bekendt med lige fremlagt et forslag om energistrategi – heri er der et mål om at omstille til 100 % vedvarede energi i 2050 med konkrete mål for vindmøller på 42 % i 2020.  

Det var disse ambitioner, der udgjorde invitationen oplægget: Hvordan kan I i Danmark have så ambitiøse mål for vedvarende energi? 

Da jeg et lille stykke henne i oplægget forklarede, at mange parter i Danmark – herunder den danske ingeniørforening – ikke synes, at regeringens plan er ambitiøs nok, bredte der sig et latteranfald i hele salen! I Australien er sagen nemlig en lidt anden. Her mener regeringen at ’kul er fremtiden’.

Mødet var arrangeret af organisationen ’beyond-zero-emission’ der arbejder med at udarbejde en faktisk endnu mere ambitiøs plan – nemlig 100 % renewable energy in 2020. Således har en række miljøorganisationer siden 2010 arbejdet sammen om at udvikle denne 10 års plan – ’en transition decade’. Planen som de mener, er realistisk, er udarbejdet i samarbejde med forskere fra universiteterne.

Uret tikker, der er få indsatser i Australien, der går deres vej, så de har travlt med at planlægge og mobilere kræfer for deres ide' – og så er det godt med et grin undervejes – for der er ikke meget andet at grine af på det område. 



Der er protester mod minedriften
- her et skilt på en ejendom 'langt' ude på landet.

Australien lever i høj grad af at eksportere kul og en række forskellige mineraler. De har kul til 300 år mindst – og det er relativt nemt tilgængeligt, om end det er hårdt ved landskabet. Kullene bliver solgt til Kina og andre lande i Asien. Der er penge og jobs i skidtet.

Så når man i Australien naturligvis også vil være grønne – hvad gør man så? Man omdøber bare kul til ’clean coal’. Og man putter mange – MANGE - penge i den strategi. Der er fx givet kæmpe beløb til forskning og teknologiudvikling. Fidusen er enkelt - man skal ’fange’ CO2, komprimere det og gennem forskellige kemiske processer omdanne det til ’sten’, som man kan bygge fx huse med. Er det ikke smart? Og bæredygtigt?

Nej, mener mange, jeg har talt med. Jeg var til møde i Newcastle med en gruppe social videnskabelige forskere, der havde fået midler via et af disse programmer, der skal udvikle ovenstående teknologier. Som en slags ’add on’ gives der også penge til ’den bløde forskning’. De havde fx fået midler til at udvikle indsigt i, hvordan man bedst kan kommunikere disse ’grønne’ budskaber til befolkningen og ikke mindst lokalsamfundene, der er involverede – fx de lokalsamfund, der bor oven på de områder, hvor CO2 i første omgang skal lagres. Jeg tog videre med en spændende invitation til at samarbejde, som jeg bestemt vil følge op på. De vil gerne samarbejde med os på DTU, for at blive klogere på de danske erfaringer med at involvere borgerne og udvikle mere kritiske læreprocesser omkring miljø. 

Også Beyond-zero-folkene mener, at det var en drøm helt uden realiteter. De peger også på hvordan en stærk kul-lobby står bag. Den arbejder på mange fronter – helt lokalt, hvor folk fx går fra hus til hus i landdistrikterne og fortæller, hvor farlige vindmøller er. Man får faktisk kræft i hovedet at bo nær dem! De har fået overbevist en række kendisser, der også formidler dette budskab.  Det kan godt være det lyder langt ude, men det virker. Den folkelige modstand mod vindmøller vokser. Hvordan kan man imødegå sådanne metoder? Der er også tætte links til politikere, der således får deres informationer fra kulindustrien. Så der er ikke meget at grine af.

Så kan man jo blive helt glad for danske regering, der på papiret er trådt ind ind en ny tidsalder. ”Det 20. århundrede blev i høj grad drevet af adgang til billig og rigelige mængder af kul, olie og gas. I det 21. århundrede skal der findes andre måder at opfylde behovet for energi på.” (regeringens forslag til energistrategi 2050) Der er selvfølgelig også penge og jobs i skidtet!

Der er dog et lille lyspunkt for de australske miljøfolk. De grønne. I øjeblikket diskuteres, som jeg tidligere har nævnt, en ’carbon tax’ i parlamentet, og selvom det måske ikke kommer til at skabe de store forandringer nu og her – så er det udtryk for at de grønne i regeringskoalitionen har fået indflydelse. Og opbakningen til de grønne vokser. Så et lille smil kan der måske blive – i det hårde arbejde for de mange frivillige, der knokler under overskriften ’The transition decade’. Det er op ad bakke.

Jeg har ikke set en eneste mølle på min 3000 km tur
fra Brisbane over Sydney til Melborne.  Før jeg så denne
fra børnenes bondegård uden for Melbourne.

Jeg var ellers blevet ret glad for Australien, men nu er det snart på tide at vende hjem til Danmark - og vindmøllerne.  I Danmark er vindmøllemodstanden også vokset - det er sket i takt med vindmøllernes størrelse og med at ejerskabet er overgået fra lokale lav til energiselskaberne og private virksomheder. Flere og flere kommuner ekskluderer vindmøller i deres kommunale planer. Alle synes vedvarende energi er en god ide, men møllerne skal ikke stå her i min baghave! Not in my back yard, I energiplanen fra 2008 er der således særligt fokus på at (gen)skabe den brede opbakning til vindmøller bl.a. gennem at sikre 20 % lokalt ejerskab af større møller, støtte til forundersøgelser, hvis man vil opstille lokale møller, og midler til kommunernes landskabsprojekter. 

Skal vi lige se at komme op på hesten igen!   

Jeg kan også trylle med 'coal' ! Hvad får man når lægger et 'a' til ? Vups - et meget nuttet dyr! Jeg var så heldig at få øje på koalaer i en 'gum tree forest'.  De lever udelukkende af bladede fra en bestemt slags eucalyptustræer, de behøver ikke ekstra vand. Det er et pungdyr som kænguruen, men befinder sig meget højt oppe i træerne hele tiden. Og så har fundet en melodi, man måske godt kan lære noget af: De sover 6 timer, hviler i 14 timer og spiser i 4 timer. Cool ;-)